Kategori: Kursusreferater

Living in a Digital World

Onsdag den 1. oktober deltog ledergruppen i it-forums årlige Event på på Hotel Marselis i Århus.

Eftermiddagen bød på flere gode foredragholdere fx internetguruen Marc Prensky med et oplæg om de "Digitalt indfødte" - unge mennesker under 25 år. De er, siger han, en uvurderlig ressource, som vi bør inddrage og engagere. De unge er ud af en zapper kultur - jonglerer mellem forskellige digitale medier på samme tid og i alle døgnets timer. Det vigtigste for dem er, om opgaven interesserer dem, ikke hvornår den løses.

Læs mere om Prenskys og de øvrige oplægsholderes indlæg på it-forums hjemmeside.
http://itforum08.wikispaces.com/ og se fotos fra Event 08.

Permalink Inge Müller 06/10/08 kl.20:44:23 • Læg kommentar
Kategorier: Kursusreferater,

Styr på tiden – arbejder du rigtigt?

Dette var titlen på et kursus, jeg deltog i d. 3. juni med Line Sander som underviser- hun er altid garant for et veltilrettelagt kursus. Kurset var et værktøjskursus, hvor vi fik mange redskaber med hjem. Jeg fremhæver dem, jeg synes der er bedst :

Prioriteringer af arbejdsopgaver : Gå i gang med de store sten d.v.s gå i gang med de tunge/store opgaver. Tag ikke altid mail og de små sten- små opgaver. Det kræver selv deciplin , men det er de store opgaver der fylder i hovedet og giver stress!

Ryd det mentale skrivebord når man møder : skriv det op man skal huske - både privat og arbejdsmæssigt - så man kan tage hul på de store sten.

Koncentration : korte effektive pauser af 2 minutters varighed anbefales i løbet af dagen, så hjernen kobler af.

Godt at lave møder med sig selv, hvor man kan arbejde koncentreret. Hejs et flag, gå i et stillerum eller lign, så kollegaer er opmærksom på at man ikke vil forstyrres.

Læs kun e-mails et par gange om dagen.

Dette var kun et lille udpluk. Efter sommerferien afholdes en morgen seance bla. om nogle af disse emner. Elisabeth indkalder til det. Ellers uddyber jeg gerne. Kurset kan varmt anbefales i vores hektiske hverdag.

Permalink Susanne Madsen 06/06/08 kl.13:21:30 • Læg kommentar
Kategorier: Kursusreferater,

eLæring - og frokost undervejs!

Den 22/11 afholdt afholdt Dansk Industri (DI)
Vidensdag - for HR- og it-ansvarlige i den private og offentlige sektor samt alle andre med interesse for e-læring i Industriens Hus, København.

Programtekst lød lovende:
"Alle konkurrerer på viden i dag. Der er derfor altid et stort behov for at uddanne og opkvalificere medarbejdere.
At løfte kompetenceniveauet ved traditionel kursusvirksomhed vil affolke virksomhederne, og det vil koste millioner. Der er derfor behov for at tænke indlæring i nye baner, men hvordan gør du det?
Den danske regering har lanceret en strategi for ikt-støttet læring, og indfører derfor nu e-læring for statens medarbejdere.
Er du med på vognen, og hvor i feltet ligger I?

Godt spørgsmål.

=> Læs mere!

Permalink Kalle Nielsen 23/11/07 kl.10:03:51 • Læg kommentar
Kategorier: Kursusreferater, Undervisning og E-læring, Læring,

Internet Librarian International 2007

I disse dage kører konferencen Internet Librarian International 2007 for fuldt blus London og fra Randers deltager Kalle og jeg. Temaet i år er "New realities, Roles and Resources". Højdepunktet ved dagens mange indlæg var klart Stephen Abram fra SirsiDynix, Canada, der talte om next generation libraries. Han sagde blandt andet,, at vi i bibliotekerne skal forholde vores samlinger til den realistiske prognose at - hvis udviklingen fortsætter som hidtil - så vil en iPod om 5 år kunne indeholde videooptagelser for et helt år, om 8 år vil den kunne indeholde al musik, der nogensinde er publiceret og om 13 år alt indhold, der nogensinde er udgivet på noget medie. Altså ikke en fjern fremtid, men i en tid hvor mange af os sikkert fortsat arbejder i bibliotekerne.
Hvad er det lige det betyder for vores faste samlinger og hvordan er det lige man indretter en bogbus, når det er en forvetelig virkelighed?
Senere på dagen var 23 ting på programmet. Konceptets udvikler Helen Blowers, USA var på scenen sammen med Sara Jørgensen, Herning og Bente Jensen, Kbh. som mange af jer kender fra vores lokale 23 Ting-samarbejde.Helen Blowers kunne fortælle at der nu er mere end 200 biblioteker i verden, der har brugt programmet

Permalink Hans Nielsen 09/10/07 kl.01:50:35 • Læg kommentar
Kategorier: Kursusreferater, ..Diverse (default),

Elevations

10. og 11 juni deltager ledergruppen minus Irene samt Eva Becker og Kalle i konferencen Elevations i Århus.
Kalle som aktør med en postersession, vi andre som deltagere på alm. vilkår.

Om konferencen:
The conference focuses on that exact point of elevation that takes quality, relevance and knowledge to a higher level. Where engaging in strategic networking and user based innovation make an important difference.

Outlining experience from a large variety of network based elevations within libraries, international key note speakers present examples of best practice in both the physical and digital libraries.

In an international perspective the 17th Halmstad conference formulates a strong statement about the necessity for libraries to include and engage in untraditional partnerships – and offers conference participants an inspiring platform to create new ones.

Elevation: the action or fact of raising or being raised to a higher or more important level, state or position

Permalink Hans Nielsen 11/06/07 kl.08:00:00 • Læg kommentar
Kategorier: Kursusreferater, ..Diverse (default),

“Næste klik med BIBCAST” – temadag i Århus den 17.4.07

Projektet BIBCAST står foran sin afslutning… og hvad så?

På temadagen blev Bibcast’s historie og forløb gennemgået via forskellige oplægsholdere. Jeg er som medlem af den nye filmgruppe kommet ind, lige så jeg netop kunne deltage i afslutningen af dette projekt, der stopper den 1.maj.

Men fortvivl ikke, nye tiltag er i gang og vil komme.

DBC lancerer Filmstriben, som dens afløser. Her streames film mod betaling, hvor f.eks. skoler og kommuner og vel biblioteker kan købe abonnement. Fordelen er, at filmen, i modsætning til den gammeldags måde at bestille på, kan hentes her og nu.

BIBCAST har haft en evaluator på. Henrik Vincentz fra Userneeds.
Og han fik mig til at spidse ører:

- BIBCAST mangler profilering. Vi skal være meget bedre til at markedsføre/profilere. Brugerne ved generelt ikke, hvad det er.
Og ret sjovt, brugerne – der har altså været nogen – er positivt stemt, og de synes, bibliotekerne er noget godt, bibliotekarer søde og venlige, og de møder et projekt som BIBCAST med et positivt syn.
Ingen klager over det rent tekniske.
- Sats ikke på noget, der skal vises på biblioteket (i hvert fald ikke som vi gjorde med BIBCAST). Folk vil se det derhjemme.
- For begrænset et udbud: De, der var inde at kigge, var hurtigt ude igen og kom oftest ikke tilbage.
- “Problem med rettigheder, film og musik er vanvittigt svære ting at messe op med”, Henrik Vincentz direkte citeret!
-

Bibstream
Nyt projekt, der skal afløse BIBCAST. Her er Randers med i projektgruppen sammen med København, Viborg, Århus og Herning. Projektet er endnu i sin opstart. Erfaring fra BIBCAST skal udnyttes, og det skal være mere interaktivt mellem brugerne og med brugeren. Ophavsretten skal udforskes, synes det lyder svært, evaluator ord inmente.

Udsagn fra dagen:
Data der duer!
Det enkelte bibliotek er ikke vigtigt – alt er webbaseret.
Den lange hale - the long tail , et begreb/filosofi jeg ikke kendte , men noget med at vi tilbyder en vare der er uendelig, det er ikke noget, vi bare kan sige, at nu har vi lavet det og så færdigt. Nix, udviklingen / forandringen på de enkelte ting er konstant og varer ved.

Permalink Eva Becker 19/04/07 kl.14:59:30 • Læg kommentar
Kategorier: Kursusreferater,

Workshopdag Kontaktpersoner borger.dk

Biblioteksstyrelsen har indgået en samarbejdsaftale med portalen borger.dk. Man har fra Den digitale Taskforce og IT- og telstyrelsens side set en oplagt mulighed for at formidle borger.dk `s budskab via bibliotekerne -via bibliotekernes tætte kontakt med borgerne og via bibliotekernes informationskultur. Bibliotekerne har så til gengæld mulighed for at følge udviklingen af borger.dk tæt på.
Derfor er der i hver kommune landet over udpeget en kontaktperson på biblioteket.(her i Randers er det så mig).
Der har været 100 % tilslutning fra bibliotekerne landet rundt.
Den 13. marts var alle vi kontaktpersoner, de digitale trænere fra 2006 og de 4 tovholdere fra de 4 netværksområder samlet til en workshopdag i Vejle.
Dagen bestod af forskellige oplæg fra Jonna Holmgård Bibl. styrelsen, repræsentanter fra Borger.dk, og Den Digitale Taskforce og It- og telestyrelsen. Vi fik en status over portalens situation, vision og videre udvikling. (Ikke så meget nyt at hente her - har tidligere refereret fra borgerportalshøring, hvor de samme ting kom frem).
Der vil senere på året evt. november komme en samlet markedsføring af borger.dk på bibliotekerne. Både af selve borger.dk men også bibliotekerne som kompetencecentre for portalen.
Afslutningen på workshopdagen var det mest spændende. I grupper skulle vi komme med bidrag til, hvad vi synes bibliotekerne har brug for i forbindelse med markedsføring af portalen. Alt skal samles i en ”værktøjskasse”, som bibliotekerne frit kan bruge af.

Kontaktpersonerne skal senere på året undervise borgere og kolleger i borger.dks lyksaligheder, og skal i den forbindelse her i foråret/sommer gennegå et kursusforløb. .
Vil lige nævne at de digitale trænere fra 2006 også fortsætter som trænere her i 2007, da Bibl. styrelsen også i år sætter fokus på digital borgerbetjening. Meningen er at trænere skal undervise kontaktpersonerne for borger.dk. Det er lidt forvirrende – med mange forskellige roller. Jeg er så både træner og kontaktperson!!!
Spørg endelig. Hvis I har kommentarer/spørgsmål til borger.dk vil jeg hjælpe så godt jeg kan eller videresende til redaktionen på portalen. De vil meget gerne have kommentarer og respons.

Dagens indlæg kan ses her : http://www.vejlebib.dk/netnyt/kompetence/index.htm

Permalink Susanne Madsen 16/03/07 kl.14:22:38 • Læg kommentar
Kategorier: Kursusreferater, ..Diverse (default), Borgerservice,

Temadag om Second Life

Second Life projektet er nu ved at være struktureret. Der er ved at være sammensat projekt- og styregruppe med medlemmer fra de deltagende biblioteker i Kbh. Århus, Viborg, Gladsaxe, Køge, Randers og fra DBC. Fra Randers deltager Christian Geisler som projektmedarbejder, og jeg er med i styregruppen. I dag mødtes ca 20 mennesker med tilknytning til projektet i Århus til en temadag hos designbureauet Futurecom i Århus. Foruden bibliotekefolkene, deltog arkitekter fra Stadsarkitektens kontor i Århus samt designere fra Futurecom, der er i øjeblikket arbejder intenst på biblioteksbyggeriet i SL.

=> Læs mere!

Permalink Hans Nielsen 16/03/07 kl.08:00:00 • Læg kommentar
Kategorier: Kursusreferater, Second Life,

“Bibliotekaren som filosofisk vejleder og dannelsesagent” ved lektor Finn Thorbjørn Hansen, Danmarks Pædagogiske Universitet

Mandag den 5. marts var Eva, Kalle & Mads på kursus i Odense på Odense Centralbibliotek for at deltage i et spændende kursus med denne eksotiske overskrift. Fremtidens bibliotekar skal ikke længere kun være videns- og kompenceformidlere, men skal også indholdsmæssigt forholde sig til den viden – og ikke mindst til den dannelse, han/hun ønsker at sætte i gang hos brugeren i samfundet. Bibliotekaren skal kunne vække lidenskaben, dvs. bibliotekaren skal være åben for at blive grebet modsat blot at begribe.

Citater og input:
“Følg den mand, der søger sandheden, men flygt fra ham, der har fundet den!” (Schiller)

“Det højeste et menneske kan opnå er forundringen.” (Goethe)

“Hvad er da dannelse? Jeg troede, det var et kursus, den enkelte gennemløb for at indhente sig selv.” (Kierkegaard)

Den Sokratiske Dialoggruppe
Her var vi grupper for at prøve denne udviklingssamtaleform. Man udvikler et filosofisk spørgsmål, finder et eksempel, og finder et udsagn. Og så starter man med mindst to personer - da det kræver en samtale - og begynder at fordybe sig i denne filosofiske dialog, og så skal man gerne ende op med undren og opnå det højeste niveau: Flow!

Dialogens matrix

Det var et spændende kursus, som gav os nye vinkler på vores bibliotekariske rolle!

(Tekst: Eva Becker og Mads Mejer Frederiksen / Illustration: Mads Mejer Frederiksen)

Permalink Eva Becker 14/03/07 kl.09:40:00 • Læg kommentar
Kategorier: Kursusreferater, Læring,


Torsdag og fredag i den just forgangne uge samlede Bibliotekslederforeningens medlemmer sig i Vejle til sit årsmøde og fra Randers deltog Inger og jeg. På en rolig gereralforsamlingsdel blev introduceret en ny debatblog i foreningens regi. I BLF vil vi sætte fokus på debatten om fremtidens bibliotekstilbud, da vi mener bibliotekerne er en af hjørnestenene i udviklingen af videnssamfundet. Det er en debat, som bør række langt ud over biblioteksverdnen. , skriver de i introduktionen. Foreningen vil styre debatten ved at definere en række temaer. Indledningsvis er der lagt op til debat om: fremtidens bibliotek, børnenes bibliotek, materialevalg og centralbiblioteksstruktur. I hvert sit debatspor. Nu, tre dage efter debatten er skudt i gang, er der ikke sket en dyt. Men her på bloggen skal der lyde en opfordring til at tage udfordringen op og gå ind i debatten.
Velkommen til et nyt tiltag i den danske biblioteksblogosfære!

Permalink Hans Nielsen 05/03/07 kl.21:04:42 • Læg kommentar
Kategorier: Kursusreferater, ..Diverse (default),

:: Næste side >>

Specialblog.
Eneste formål er at vise alle offentlige indlæg, som er offentliggjort på de andre blogs.
Brug den, hvis du fx på nem vis ønsker, at:
1. Se alle offentliggjorte indlæg på alle blogs i systemet
2. Abonnere på alle indlæg og/eller kommentarer i blogsystemet.

NB: Hvis du er logget ind - så kan du her overskue/læse/kommentere/rette alle indlæg du har adgang til!

Login...

Kategorier

internblog.randersbib : alle indlæg

iRandersbib

AdministratorBlog

Ofte stillede spørgsmål

Personale på Randers Bibliotek (pt. ITUM)

Bogbussernes blog

OrganisationsBlog

23 ting i Randers


Søg i alle indlæg (titel og indhold)

Syndiker denne blog XML

What is RSS?

powered by
b2evolution